Sådan kan du forebygge seksuelle overgreb og voldtægt

Seksuelle overgreb og voldtægter er svære at tale om for både ofrene og deres venner og familie. Det gør dem meget besværlige at opdage og betyder samtidig, at det kun er meget få, der bliver meldt til politiet.

Seksuelle overgreb og voldtægter er et meget følsomt emne. Det kan både være svært at tale om, hvis du har mistanke om, at nogle andre bliver udsat for seksuelle overgreb, eller hvis du selv er blevet det. Derudover bliver det yderligere kompliceret af, at der er mange, der ikke nødvendigvis oplever det som, at de er blevet udsat for et seksuelt overgreb, selvom de er blevet det.

En anden faktor, der er med til at gøre seksuelle overgreb så komplicerede er det, der kaldes for ”grooming”. Det er en måde, hvor en krænker dels skaber et bånd til et barn eller en ung person, for derefter at kunne misbruge det. Derefter bilder vedkommende barnet eller den unge ind, at vedkommende gerne selv ville have sex, have taget nøgenbilleder eller på anden måde selv deltage aktivt i overgrebet.

Fakta om voldtægter og seksuelle overgreb

For både voldtægter og seksuelle overgreb gælder, at det er meget svært at sige, hvor mange der bliver udsat for det hvert år. Der findes tal for, hvor mange der politianmelder det, og hvor mange der henvender sig til hospitalet. Men der er også rigtig mange, der hverken kontakter politi eller hospital. Det gør, at det kun er muligt at komme med et forsigtigt gæt på, hvor mange voldtægter og overgreb, der finder sted i Danmark.

Hvert år bliver der anmeldt mellem 400 og 500 voldtægter til politiet. Til gengæld er stor uenighed om, hvor mange voldtægter der ikke bliver anmeldt. Nogle forskere mener, at der er omkring 4.200 voldtægter og voldtægtsforsøg i Danmark hvert år. Andre mener, at det er helt oppe på 5.000 til 10.000 om året.

Også når det kommer til seksuelle overgreb, er det svært at sætte tal på. I en undersøgelse blandt 6.000 9. klasse elever svarede omkring 10 %, at de havde været udsat for en eller anden form for seksuel aktivitet, de ikke havde lyst til. Men det var kun 2,8 %, der følte, at de rent faktisk havde været udsat for et overgreb.

Hvad er et seksuelt overgreb?

Når det handler om seksuelle overgreb, vil der ofte være fokus på de overgreb, der er strafbare. Det er:

  • At have sex med et barn under 15 år
  • At have sex med en ung under 18 år, som man er i familie med, er pleje- eller adoptivforældre for, er lærer eller træner for eller lignende
  • Prostitution af unge under 18 år
  • Brug af pornomodeller under 18 år
  • Blufærdighedskrænkelse af børn og unge under 18 år. Det kan være at sige noget seksuelt ladet, at beføle dem, eller at blotte sig overfor dem
  • Voldtægt af børn og unge under 18 år

Når det kommer til seksuelle overgreb, kan der dog også være tale om psykologiske overgreb. Det er overgreb, der ikke er strafbare, men som stadig kan have store psykiske konsekvenser. Hvis en 15-årig bliver lokket til at have sex med en, der er meget ældre, vil det ikke være et strafbart overgreb, hvis der ikke er tale om voldtægt, men det kan være et psykisk overgreb, fordi drengen eller pigen føler sig overtalt til det.

Seksuelle overgreb foregår i dag også via nettet, hvor der slet ikke har været fysisk kontakt mellem krænkeren og offeret. Det kan for eksempel være, at du skriver med en, der beder dig om at tage nøgenbilleder eller billeder, hvor du gør seksuelle ting. Nogle gør overgrebet værre ved at true med eller rent faktisk at dele billederne på nettet.

Hvornår skal jeg fortælle om et seksuelt overgreb?

Du skal altid fortælle om det og tale om det, hvis du har været udsat for noget, du selv vil betegne som et seksuelt overgreb. Det gælder også, hvis der ikke er tale om et strafbart overgreb, eller hvis du er i tvivl, om der er tale om et strafbart overgreb. Det hjælper altid, at du taler med nogen om det.

Personer, der begår seksuelle overgreb mod børn og unge, er ofte gode til at få deres ofre til at tro, at det var deres egen skyld, og at de gerne selv ville eller selv lagde op til overgrebet. Det kan derfor være, at du skammer dig meget over episoden, og derfor har svært ved at tale om den. Nogle gange kan det være nemmere, at du betror dig til en ven eller veninde end til en voksen.

Længere nede på siden kan du læse om, hvem du skal kontakte, hvis du er blevet voldtaget eller har været udsat for et overgreb.

Hvordan kan jeg forebygge seksuelle overgreb?

Det er først og fremmest vigtigt at understrege, at det aldrig er din skyld, hvis du bliver udsat for et seksuelt overgreb. Men der er nogle ting, du kan gøre, så du mindsker risikoen for, at det sker. Det er:

  • Tænk over, hvem du skriver med på nettet
  • Sæt grænser og sig fra
  • Tal om det
  • Lad være med at mødes alene med folk, du ikke kender
  • Lad være med at give personlige oplysninger
  • Gem ubehagelige samtaler

Tænk over, hvem du skriver med på nettet

Det er altid en god ide, at du tænker over, hvem du skriver med på nettet. Det er nemt at forestille sig, at du er venner med folk, hvis du ikke har mødt dem. Men det er ikke sikkert, at de er den, som de siger.

Det er derfor en god ide, at du er påpasselig. Du kan prøve at finde ud af, om vedkommende har profiler på sociale medier eller lignende. Det kan give dig en ide om, om vedkommende er den, som han eller hun selv siger.

Sæt grænser og sig fra

Lige meget om det er en relation på nettet eller i virkeligheden, er det vigtigt, at du siger fra og sætter grænser. Det kan for eksempel være, hvis vedkommende begynder at tale om sex, og at du ikke har det godt med det. Hvis vedkommende fortsætter eller går videre og begynder at røre ved dig eller kysse dig, bør du komme væk derfra med der samme.

Husk på, at det både er voksne og andre børn og unge, der kan begå overgreb. Hvis en på din egen alder overskrider dine grænser, er det altså også vigtigt, at du siger fra.

Tal med andre om det, der er sket

Hvis du har været udsat for noget enten på nettet eller i virkeligheden, skal du altid tale med andre om det. Det er en god måde til at finde ud af, hvad der egentlig er sket. Samtidig er det en god måde til at få nogle råd til, hvordan du kan komme videre. Måske kan du få mod til at fortælle det til politiet. Måske kan du få hjælp ved at tale med en psykolog om det.

Der er mange forskellige, du kan tale med om overgrebet. Du bør vælge dem, som du føler dig tryggest ved at tale med. Det kan være en ven, veninde, din mor eller far eller din lærer. Hvis du har svært ved at betro dig til en, du kender, om hvad der er sket, kan du ringe til Børnetelefonen eller Red Barnets hotline.

Lad være med at mødes alene med folk, du ikke kender

Hvis du har talt med nogen på nettet, som du gerne vil mødes med, bør du aldrig mødes med dem alene. Det er altid en god ide, at du har en ven eller veninde med, når du møder dem. I bør også altid mødes et offentligt sted. Det kan være på en cafe eller i et shoppingcenter.

Du kan også aftale med dine forældre eller din ven eller veninde, at du kan ringe til dem, hvis det viser sig, at din chatven ikke var den, som han eller hun udgav sig for, eller hvis der opstår andre problemer. Bed dem eventuelt om at opholde sig i nærheden, så de hurtigt kan komme frem, hvis der skulle opstå problemer.

Lad være med at give personlige oplysninger

Hvis du kun har mødt folk kort tid i virkeligheden, eller hvis du kun har skrevet med dem på nettet, bør du ikke udlevere dine personlige oplysninger som telefonnummer og adresse til dem. Det gør det alt for nemt for dem at finde dig eller kontakte dig, og det er meget ubehageligt, hvis de ikke har gode hensigter.

Gem samtaler som bevismateriale

Hvis du har skrevet med nogen på sms, Messenger eller lignende, og samtalen udvikler sig i en retning, som du ikke bryder dig om, er det en god ide, at du gemmer samtalen.

Det kan være ved at tage et billede af den eller lave et screenshot. Hvis sagen bliver meldt til politiet, kan de i det tilfælde bruge samtalen som bevismateriale.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tror, at andre bliver udsat for overgreb?

Der er mange børn og unge, der undlader at fortælle om det, hvis de bliver udsat for overgreb. Det kan være for svært eller for skamfuldt for dem at tale om. Mange forældre som har følt sig sikre på, at deres børn ville tale med dem, hvis de blev misbrugt, er derfor blevet meget forundrede, når de har hørt, hvad der er sket.

Hvis du som forælder, ven, lærer, nabo eller lignende har mistanke om, at et barn bliver udsat for overgreb, er det altid vigtigt, at du tager din mistanke alvorligt. Men det er ubehageligt at anklage nogen uden at have beviser. Så hvad skal du så gøre?

Det skal du gøre som forælder

Hvis du har mistanke om, at dit eget barn eller en af dets venner er blevet udsat for overgreb, er du nødt til at gå videre med mistanken. Det kan være en god ide, at du starter med at skrive de observationer ned, der har gjort, at du tror, at der er tale om et seksuelt overgreb. Hvis du er i tvivl, kan du ringe til Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. De kan hjælpe dig med at få afklaret, om der kan være tale om et seksuelt overgreb, og hvad du så skal gøre.

Hvis du er fuldstændig sikker på, at der finder et seksuelt overgreb sted, for eksempel hvis du selv har set det, eller barnet har fortalt det til dig, skal du ringe til politiet og til socialforvaltningen i kommunen. Ved du, eller har du mistanke om, hvem det er, der står bag overgrebet, bør du ikke konfrontere vedkommende, men lade myndighederne tage sig af det.

Det skal du gøre som lærer eller pædagog

Som fagperson bør du også starte med at skrive dine observationer ned. Du bør derefter tale med din leder om det. I kan også kontakte Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn, hvis I er i tvivl. Ellers har kommunerne også forskellige pædagogiske konsulenter, som I kan sparre med om sagen. Det er muligt at holde barnet og familien anonym for kommunen, indtil I har fundet ud af, om det er berettiget, at I er mistænksomme.

Hvis I mistænker forældrene for at begå seksuelle overgreb, kan I selvfølgelig ikke tale med dem om sagen. Men hvis I har mistanke om, at det er en anden person, er det en god ide at tage det op med forældrene.

Som fagpersoner har I en skærpet pligt til at indberette det, hvis I har mistanke om seksuelle overgreb.

Det skal du gøre som ven eller veninde

Hvis du tror, at din ven eller veninde er blevet udsat for et seksuelt overgreb, er det en god ide at tale med ham eller hende om det. Hvis de fortæller om det, kan du enten tale med dine forældre eller for eksempel en hotline som Børnetelefonen om, hvad du så skal gøre.

Hvis din ven eller veninde har været udsat for et seksuelt overgreb, er det altid vigtigt, at der bliver taget hånd om det. Det er en god ide at få en lærer eller din mor eller far til at hjælpe dig med at gå videre med sagen, hvis din ven eller veninde ikke vil.

Hvad er grooming?

Det kan være svært at forstå, hvorfor et barn eller en ung ikke fortæller om et seksuelt overgreb eller en voldtægt med det samme. Det er grooming en vigtig grund til. Grooming sker før, under og efter et seksuelt overgreb. Det handler dels for krænkeren om at komme tæt på barnet eller den unge og dels om at få offeret til selv at føle sig skyldig i overgrebene.

Grooming starter altid med, at krænkeren udvælger et offer. Det kan ske tilfældigt eller være noget, som krænkeren går målrettet efter. For eksempel på internettet eller i en klub eller forening, hvor det er nemt at komme tæt på børn.

Krænkeren begynder at opbygge et venskab til barnet ved at være forstående, lyttende og omsorgsfuld. Mange ensomme børn og unge og dem, der mangler tryghed derhjemme, er derfor særligt udsatte i forhold til overgreb, fordi de gerne vil have, at der er nogle voksne, som lægger mærke til dem og holder af dem. Det kan krænkeren udnytte.

Fra venskab til overgreb

Når venskabet er etableret, begynder krænkeren at lægge op til, at der skal ske noget mere mellem dem. Det kan være ved at vise pornografiske billeder med andre børn og unge for at overbevise barnet eller den unge om, at det er helt normalt, at børn og voksne har sex.

Groomingen under overgrebet går ud på at få barnet til at tro, at det gerne ville være med til det, og at det godt kan lide at blive misbrugt. Krænkeren kan også true med, at de begge kommer i fængsel, eller at barnets mor vil dø, hvis barnet fortæller om overgrebet til nogen.

Ofte groomer krænkeren også omgivelserne. Det kan være, hvis barnet viser tegn på at være blevet misbrugt. Så kan krænkeren bortforklare det over for andre voksne. Det får krænkeren til at virke tillidsvækkende og omsorgsfuld.

Det skal du gøre, hvis du har været udsat for et overgreb

Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, er det altid vigtigt, at du fortæller nogen om det. Det kan være en ven, veninde, forælder, lærer eller din læge. Det er ofte svært at tale om, og det kan være rigtig svært at tale om med dem, der kender dig godt. Hvis du har meget svært ved at tale om det, kan det derfor være en god ide, at du taler med nogle, du ikke kender. Det kan være Børnetelefonen eller Red Barnets anonyme rådgivning.

Hvis du har været udsat for voldtægt, kan du kontakte Center for Voldtægtsofre. Der findes ti centre rundt om i Danmark, hvor du kan få hjælp. Det er dels til de fysiske skader, men bestemt også til de psykiske skader, som du har fået på grund af voldtægten. Hvis det er længe siden, at du er blevet voldtaget, og dine fysiske skader derfor er helet, kan du stadig henvende dig til dem for at få hjælp.

Endelig kan du selvfølgelig også kontakte politiet, hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb eller en voldtægt. De kan hjælpe dig med, hvad der videre skal ske.