Forældremøde
Introduktion
Som vi var inde på i Lærervejledningen, er der forskellige måder at gribe forældremødet an på. Du kan vælge at holde et møde udelukkende for forældre, eller du kan vælge at invitere eleverne med. Du kan vælge at tage emnet op, fordi der er problemer i klassen, eller som almen forebyggelse. Der kan være overvejelser om forskelle i erkendelsesniveau: Mener forældrene overhovedet, dette emne har relevans? Skal de "provokeres" mere eller mindre? Skal der tages særlige hensyn? osv.
Først skitseres et møde, hvor der gås direkte til sagen. Her ligger fokus hele mødet igennem på forebyggelse af seksuelle overgreb.
Efterfølgende er oplistet nogle øvelser ud fra temaer, som ofte bringes på bane i forhold til seksuelle overgreb. De kan udgøre en relevant indgangsvinkel, hvis der f.eks. er opstået problemer i klassen, som har med disse temaer at gøre, eller hvis det er temaer, forældrene bekymrer sig om.
Øvelserne er ment som forslag til debatskabende aktiviteter for forældrene. Formålet er at skabe en fælles forståelsesramme og tilgang til løsningen af problemerne, således at eleverne ikke oplever de voksne som indbyrdes modarbejdende, at tage forældrenes bekymringer alvorligt og give dem et billede af de reelle problemer, og at skabe fælles ansvar mellem skole og hjem for elevernes velbefindende.
Efter beskrivelsen af hver af de fire temaøvelser (problem, formål og metode) er oplistet en række suppleringsmuligheder. Materialet kan findes på siderne Litteratur og Links. Vi har fundet frem til få, men gode materialer, som kan benyttes på forskellig vis. Ingen af disse dækker den samme problemstilling som Sikkerflirt, men de kan supplere og visualisere problemstillingen.
Vi anbefaler, at forældrene præsenteres for de øvelser, som børnene skal gennemgå, så de er forberedte, hvis deres børn og unge kommer hjem og vil snakke videre.
Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, at forældre så vidt muligt når til enighed i forhold til hvilke grænser, der bør sættes for deres børn, og at disse grænser nedfældes i en forældreaftale. Det er samtidig en god ide at etablere en forældrekultur, hvor man ringer sammen om de tvivlsspørgsmål og bekymringer, man måtte have for eleverne.
Generelt om forældresamarbejde, møder, mødeindkaldelse, aftaler mv. se: "Forældrene på banen", litteraturlisten, Det Kriminalpræventive Råd (2002).
Ideoplæg
Oplæg til forældremøde med Sikkerflirt som tema. Problemstillingen diskuteres på egne præmisser, og klassens undervisningsmateriale præsenteres.
Problem: Se Lærervejledningsintroduktionen samt hele hjemmesiden
Formål: Se Forældremødeintroduktionen
Undervisningsmetode: Video, hjemmeside og debatdug

I indbydelsen til forældrene opfordres de til at tjekke hjemmesiden www.sikkerflirt.dk. Evt. kan uddrag fra Regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn kopieres ind i invitationen.
Når forældrene ankommer, er bordene arrangeret i grupper, så de sidder seks-otte sammen. På bordene ligger en dug, hvorpå der står udsagn og påstande, som udtryk for forskellige fordomme og holdninger. Der skal være forskellige og modsatrettede udsagn og forskellige grader af provokation. Det er lærerens vurdering, hvilke udsagn der er passende for den enkelte gruppe af forældre, men de må gerne afspejle holdninger, du har oplevet børn, unge og forældre give udtryk for. For inspiration se: "Myter og realiteter".

Bordene er dækket med kaffekopper osv. så det er ikke sikkert, dugene bliver bemærket med det samme.
Der lægges ud med at vise videoklip fra "Hvor går grænsen?" - først om sexchikane, dernæst om voldtægt.
Med udgangspunkt i video og dug diskuterer forældrene nu i grupper:
- Hvordan kan det gå så galt som på videoen?
- Hvordan forholder vi os til udsagnene på dugen?
- Hvad skal der til, før der er tale om et seksuelt overgreb?
- Hvad får børn og unge til at forgribe sig seksuelt på hinanden?
- Hvad kan vi gøre - hvordan kan vi forebygge?
Når forældrene har talt sammen, også gerne i plenum, præsenteres de for det undervisningsmateriale, som deres børn og unge skal gennemgå.
For overblik, brug afsnittet om "Undervisningsmateriale til klasseundervisning" under "Lærervejledning". For gennemgang, brug selve undervisningsmaterialet til klasseundervisning.
Supleringsmateriale
Som afslutning kan suppleres med forældreintroen fra videoen "Min krop er min". Den kan give forældrene en fornemmelse af grænsediskussionen (ja-nej følelse) og af børns dilemma med på den ene side at sladre, på den anden side at blive hørt.
Temaøvelser -
Indgange til og vinkler på Sikkerflirt-problematikken
1 - Normer
2 - Alkohol
3 - Påklædning
4 - Porno
Alternativt til ovenstående kan man vælge at tage udgangspunkt i en bestemt vinkel, som synes at have særlig relevans i den pågældende sammenhæng. Nedenstående temaer er typiske for problemer, som forældre i forvejen bekymrer sig om, og det kan derfor være en fordel at bruge dem som indgang til diskussion.
1 - Normer
Problem:
Normer for almindelig opførsel er forskellig fra det ene miljø til det andet, ligesom det er forskelligt for børn, unge, voksne og gamle. Det kan derfor være svært som forældre at vurdere, om børnenes grænser bliver trådt for nær, eller om det bare er ens egne. En god start er at spørge barnet, men det er ikke altid nok, idet det kan føle sig i klemme - f.eks. i forhold til at sladre om andre.
I forhold til seksuelle overgreb ved vi, at ofrene oftest er piger med lavt selvværd, hvis grænser bliver overskredet, fordi de ikke har lært at sige fra. Det er derfor vigtigt som voksen at hjælpe børnene til at holde disse grænser.
Formål:
At få forældre (og elever, hvis de deltager i mødet) til at diskutere normer for grænseoverskridende opførsel/mobning. Og sammen skabe en handlingsplan for at forhindre, at børnene bliver krænket.
Undervisningsmetode:
Værdi-cases
Forældrene præsenteres for en eller flere situationer. Hver forælder forestiller sig nu, at hans eller hendes eget barn går i en fiktiv klasse, og de forskellige situationer involverer børn eller unge fra denne klasse. Deltagerne skal tage stilling til, hvad de vil gøre i den konkrete situation (eksemplerne nedenfor kan erstattes af episoder, som ligner virkeligheden i den pågældende klasse). Desuden skal der gives skriftlige forslag til, hvad der fremover skal gøres i deres barns klasse for at forebygge de skitserede problemer. Bagefter diskuterer gruppen af forældre de forskellige holdninger og idéer.

Eksempel 1: Du overhører et par drenge fra dit barns klasse kalde en af pigerne for luder. Da du blander dig og siger, at de skal tale ordentligt til hinanden (og om de overhovedet ved hvad en luder er?), råber de "fuck dig" og giver dig fingeren! Da du fortæller dit barn om episoden, bliver hun/han pinligt berørt og siger, at du ikke skal blande dig - sådan er omgangstonen, og det er helt ok. Men du synes pigen så ked ud af det, og selv om de måske har andre normer for sprogbrug og grænser end du, har du svært ved at acceptere det.
Hvad vil du gøre?
Giv konkrete skriftlige forslag til, hvad der skal gøres i dit barns
klasse, så lignende problemer ikke opstår. (Eksemplet kan også bruges om en dreng, som f.eks. kaldes bøsse.)
Eksempel 2: Dit barn kommer hjem og fortæller, at en af pigerne fra klassen sad og græd på toilettet i dag, efter at drengene havde taget hende på brysterne, og drengene væddede om, hvem der turde hive bukserne af hende.
Hvad vil du gøre?
Giv konkrete skriftlige forslag til, hvad der skal gøres i dit barns klasse, således at problemerne ikke opstår.
Eksempel 3: Forældrene til dit barns bedste ven ringer og fortæller, at dit barn har mødt en blotter på vej derover. Nu er dit barn helt ude af den, og de ved ikke, hvad de skal stille op.
Hvad vil du gøre?
Giv konkrete skriftlige forslag til, hvad der skal gøres i dit barns klasse, således at problemerne ikke opstår.
Suppleringsmateriale: Vis videoen "Hvor går grænsen?" (afsnittet om sexchikane og evt. afsnittet om voldtægt). Materialet er udarbejdet til folkeskolens ældste klassetrin, men er velegnet til at belyse problematikken for forældrene.
Materialet "Min krop er min" er udarbejdet til de mindre klasser, men introvideoen til forældrene kan illustrere børns problemer med at få hjælp af voksne.
Om forældresamarbejde se "Forældrene på banen".
Præsenter undervisningsmaterialet til eleverne, særligt øvelse 1, 2 og 3.
2 - Alkohol
Problem:
I mange overgrebssituationer er gerningsmanden påvirket af alkohol, og det samme gælder for en del ofre. Det medfører, at grænserne og signalerne bliver sværere at tolke og acceptere for drengene, samtidig med at det bliver sværere at optræde tydeligt og konsekvent for pigerne.
Formål:
Forældrene skal diskutere holdninger til om, hvornår og hvordan deres børn skal have lov at drikke. Og om muligt finde frem til fælles regler for deres børns alkoholindtag, så gruppepres minimeres.
Undervisningsmetode:
Meninger på linie

Oplæg til alkohol diskussionen: Alkohol anses af mange som en hyggelig del af den danske kultur. Børn og unge prøver grænser af i forhold til, hvordan alkohol virker, og hvor meget de kan tåle. Der kan desværre også være alvorlige problemer forbundet med denne brugs- og misbrugskultur: Der er en stigning af seksuelle overgreb mellem berusede unge.
- Hvilken indflydelse kan rusmidler have for forståelse af egne og andres grænser?
Deltagerne skal nu forholde sig til følgende udsagn:
"DER ER SITUATIONER, HVOR BØRN GERNE MÅ DRIKKE ALKOHOL".
|
Der etableres nu en linie i lokalet, og deltagerne stiller sig på denne linie, i forhold til deres enighed/uenighed med udsagnet.
Hvis der er en tavle i lokalet, kan man skrive numrene 1 til 6 med så stort mellemrum som muligt. Nummer 1 repræsenterer således "børn må under ingen omstændigheder drikke alkohol", mens nummer 6 repræsenterer "Der er mange situationer, hvor børn og unge gerne må drikke alkohol". Nummer 2 til 5 repræsenterer holdninger, der ligger mellem de to yderpunkter.
Når deltagerne har placeret sig ud for det nummer, der passer bedst til deres holdning, får de mulighed for først at tale med de nærmeststående. Derefter får alle mulighed for at forklare og motivere deres synspunkter.
Undervejs er det tilladt at skifte til et nyt standpunkt, og deltagerne opfordres til at finde frem til et fælles regelsæt for børnenes alkoholvaner.

Suppleringsmateriale:
Sundhedsstyrelsen www.sst.dk kører hvert år i uge 40 en kampagne om alkohol. I 2003 var temaet børns drikkevaner og forældreansvar. Se de gode råd og oplæg til forældreaftale på www.uge40.dk
Om unge og alkohol, se www.alkovold.dk
Præsenter forældrene for undervisningsmaterialet til eleverne, særligt øvelse 4, 5 og 6.
3 - Påklædning
Problem:
I voldtægtsbilledet har påklædningen vist sig ikke at have nogen betydning: Ofrene har været meget forskelligt påklædt (oftest hvad vi kalder "anstændigt").
Ikke desto mindre dukker tøjdiskussionen op igen og igen, ofte som en forklaring på, hvad der er gået galt. Herved får drenge/mænd en "undskyldning" og piger/kvinder tillægges "skylden". Det er næppe intentionen, og det er heller ikke særligt konstruktivt. Vi ser det som udtryk for bekymring - samtidig med, at det er et punkt, hvor man som forældre har mulighed for at indføre restriktioner, som man håber hjælper. En anden forklaring kan findes i en generationskløft, hvor voksne finder den unge mode for "voksen" og anstødelig.
Formål:
Med dette rollespil ønsker vi at tage forældrenes bekymring alvorligt og ikke tie debatten ihjel. Der lægges op til en alsidig debat, hvor de mest almindelige argumenter tages op. Vi leverer ikke færdige løsninger på problemet - dem må deltagerne selv prøve at enes om.
Undervisningsmetode:
Rollespil og samtale gennem generationer.
Alt efter om eleverne er med til forældremødet, kan forældre og/eller elever gennemspille enkle situationer, hvor hver deltager får en bestemt rolle at spille. Rollerne er fastlagt i oplægget:
Præsenter scenen: En pige kommer ind i stuen til forældrene og en storebror. Hun er iført moderigtigt tøj og makeup. Moderen har netop under oprydning fundet g-streng trusser i datterens undertøjsskuffe.

Hver af de fire deltagere instrueres separat i deres rolle, evt. på en lap papir:
Faren er autoritær, han vil forbyde sin datter at gå så udfordrende klædt, han mener, at hun "lægger op til noget".
|
Datteren vil gå i det tøj, hun har lyst til og kan lide, desuden vil hun ikke føle sig udenfor. Hun vil følge moden ligesom alle de andre.
|
Moren er udglattende. Hun kan godt huske, hvordan det var at være ung pige, men hun har været bekymret et stykke tid. Hun mener, at børn skal have lov at være børn længst muligt.
|
Storebroren forsvarer sin søster: Alle de andre følger også moden, ellers er man udenfor, og forældrene tillægger børnene voksenmotiver - det er forældrene, der er noget galt med. Desuden har de da aldrig bekymret sig for, om han gik for udfordrende klædt.
|
Variation 1: Til det fælles forældre-elev møde går deltagerne i grupper med cirka tre forældre og tre elever i hver gruppe. Man sidder ikke i gruppe med nogen fra sin egen familie. I grupperne diskuteres nu modens og kønsrollernes betydning. Kan deltagerne genkende de holdninger, der kom til udtryk i rollespillet? Hvorfor siger og mener familiens medlemmer, som de gør, og kan man nå frem til en fælles forståelse? Efter gruppedebatten diskuteres i plenum.
Variation 2: Til forældremødet uden elever må læreren vurdere, om det er muligt at få forældrene til at agere. Hvis ikke, kan de fire roller kopieres over på en overhead og i stedet præsenteres på denne vis. Der diskuteres på samme måde som i variation 1. Der lægges op til at nedfælde en forældreaftale med fælles holdninger og retningslinier.
Suppleringsmateriale:
For mere viden om voldtægt og seksuelle overgreb, se "Voldtægt".
Om forældreaftaler, se "Forældrene på banen".
Om kønsroller og kønsidentifikation, se litteraturlisten og præsenter forældrene for undervisningsmaterialet til eleverne,
særligt øvelse 7.
4 - Porno
Problem:
Uanset om vi ønsker det eller ej, kan børn og unge næsten ikke undgå at blive konfronteret med porno i dagens Danmark. Det er vigtigt, at børn og unge forstår, at porno er fiktion, ligesom så mange andre film og billeder - voldsfilm og romantiske noveller f.eks. Ellers risikerer vi, at de får nogle urealistiske ideer om normer for sex - ideer som kan give præstationsangst og medføre overgreb.
Formål:
Mange forældre bekymrer sig, men har svært ved at tage hul på emnet. Men problemer forsvinder ikke af, at vi lukker øjnene for dem. Det kan være givtigt at tale sammen i stedet for at lade problemstillingen være et individuelt anliggende. Med denne øvelse lægges op til en debat om pornoens indvirkning. Er det problematisk, at børn og unge ser porno - og hvordan griber vi det an som voksne?
Undervisningsmetode:
4-hjørneøvelse

I denne øvelse repræsenterer hvert af lokalets fire hjørner en stillingtagen til emnet porno: Hvad stiller vi som voksne op med eksponeringen af porno overfor vores børn?
Deltagerne bliver bedt om at fordele sig i lokalets fire hjørner, alt efter hvilket svar de er mest enig i (kopier sedlerne og sæt en op i hvert hjørne):
Børn og unge tager ikke skade af at se porno. Det er tværtimod god inspiration for det kommende sexliv; børn og unge har ret til et privatliv og det er sundt og naturligt at være nysgerrig.
|
Børn og unge skal ikke udsættes for porno. Som forældre har vi pligt til at beskytte dem ved f.eks. at lægge filtre på pc'erne, ikke lade dem se tv på deres værelser og kræve pornobladene fjernet fra forretningernes hylder i børnehøjde.
|
Så længe porno er tabu, er det spændende for børn og unge at udforske. Vi bør som forældre afmystificere emnet ved at tale med dem om det. Man kan f.eks. se i pornoblade og erotiske magasiner eller på pornofilm sammen med børnene og forklare dem, hvad det handler om.
|
"Det åbne hjørne". Her placerer man sig, hvis man har en holdning/problemløsning, som ikke passer til nogen af de ovenstående.
|
Når deltagerne har fordelt sig, skal hjørnegrupperne have mulighed for at drøfte holdninger, som de derefter fremlægger i plenum. I det åbne hjørne skal hver deltager have mulighed for at fremlægge sine synspunkter. Efter plenumdiskussionen er det muligt at skifte hjørne.
Diskussionen kan udbygges med en snak om, hvilke ønsker og forventninger, forældrene har til skolens seksualundervisning og omvendt: Hvad forventer læreren, at forældrene tager ansvaret for på dette område? Endelig vil det være en god ide at præsentere forældrene for de planer, der er for seksualundervisningen.
Suppleringsmateriale:
Temaet kan tages op i forbindelse med elevernes seksualundervisning for at understrege, hvor vigtigt det er, at børn og unge får et mere realistisk og følsomt syn på sex og samliv, og for at give dem mulighed for at spørge og diskutere indbyrdes.
Præsenter undervisningsmaterialet,
særligt øvelse 7.
|
 |