Om voldtægt

Hvad er voldtægt?
Forskellige typer voldtægt
Hvad siger loven?


Hvad er voldtægt?

Voldtægt er en seksuel krænkelse, hvor et menneske bliver taget med vold, dvs. mod sin vilje bliver tvunget til en eller anden form for sex; som regel samleje. Voldtægt er den mest alvorlige form for seksuelle overgreb, den groveste form for seksuel vold.

Det de fleste mennesker tænker på, når ordet voldtægt nævnes, er den form for overgreb, vi oftest hører om. Det er den type, hvor en pige overraskes og overmandes med fysisk vold af en mand, hun aldrig har set før. Det er også den type voldtægt, de fleste mennesker er mest bange for. Men det er ikke den mest almindelige form for voldtægt.





I de fleste tilfælde kender offer og gerningsmand hinanden på forhånd. De kan have kendt hinanden i kort tid - måske har de mødt hinanden for ganske nylig - eller i lang tid, for voldtægt forekommer også blandt venner og i parforhold.

En voldtægt behøver ikke nødvendigvis at sætte sig voldsomme fysiske spor. Psykisk vold i form af trusler, er lige så almindelig som fysisk vold.

Voldtægt kan ramme alle. Det sker, at en mand bliver voldtaget af en mand, men vi hører stort set aldrig om en mand, som er blevet voldtaget af en kvinde. Vi hører stort set heller aldrig om en kvinde, som er blevet voldtaget af en kvinde. Der er næsten altid tale om en kvinde, som voldtages af en mand.

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at det fortrinsvis er kvinder, som er ofre, og mænd, som er gerningsmænd i voldtægtssager. De fleste kvinder er fra barns ben blevet advaret mod "farlige" mænd, de færreste mænd er på tilsvarende vis fra barns ben blevet advaret mod "farlige" kvinder. Og selv om de færreste kommer til at opleve en voldtægt, lever de fleste kvinder med frygten for det. Derfor reagerer mange kvinder også voldsomt på "mindre alvorlige" seksuelle krænkelser, fordi det får den enkelte kvinde til at føle sig sårbar, og i fare for voldtægt.

Der er ikke grund til at gå i evig frygt for voldtægt. Men det er vigtigt, at tage denne form for kriminalitet alvorligt. For det enkelte offer er det en skrækkelig oplevelse. Det føles som den totale fornedrelse at blive tvunget til noget, man ikke har lyst til - når dette noget er en voldsom overskridelse af intimitet og integritet. Og mange voldtægtsofre har en oplevelse af, at de ikke bliver taget alvorligt: For udenforstående kan overgrebet ligne sex, men det er ikke sådan ofret oplever det. For sex er en fælles oplevelse af lyst, og det er voldtægt ikke: Det er tvang.

Der er forskellige bud på, hvad voldtægt handler om. En udbredt mening er, at det er udtryk for en magtdemonstration. Mennesker, som voldtager, har generelt problemer med sig selv og eget selvværd. Ofte har de selv været ofre for seksuelle overgreb. At voldtage kan være en måde at "hævne" sig på. - Her véd gerningsmanden, at det han gør er forkert. For andre er det udtryk for en holdning om, at de under forskellige forudsætninger har "ret" til sex, uanset at de får afslag. - Mens den almene holdning er, at et seksuelt forhold skabes af parter, som begge har lyst til at dyrke sex med hinanden. Endelig er der de, som overskrider grænser uden selv at erkende det, enten fordi de ikke har gode menneskekundskaber, eller fordi de er så påvirkede af rusmidler, at de ikke sanser, hvad der sker omkring dem.

Uanset hvad forklaringen måtte være, vil det for ofret føles som manglende respekt, som en ydmygende invasion af krop og sjæl. Under overgrebet føler ofret sig magtesløs i, hvad hun opfatter som en livstruende situation. Konsekvenserne for den enkelte kan være alvorlige ikke bare i fysisk forstand men i særdeleshed i psykisk og social forstand. Overgrebet opleves som et menneskeligt tillidsbrud, og derfor bliver ofre ofte frygtsomme over for deres medmennesker og omgivelser.

Forskellige typer voldtægt

Generelt taler man om tre forskellige typer af voldtægt. Grænserne mellem disse er ikke knivskarpe, men tegner et billede af de typiske situationer:

Overfaldsvoldtægt - hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden

Kontaktvoldtægt - hvor offer og gerningsmand kender hinanden, men ikke danner par

Parvoldtægt - hvor offer og gerningsmand danner, eller har dannet par.





Overfaldsvoldtægt - Som navnet antyder, dækker denne type det overraskende overfald af en for ofret ukendt person. Det kan være som adskilt hændelse eller i kombination med f.eks. indbrud. Det er den type, vi oftest hører om. Ofre for denne type voldtægt anmelder nemlig oftere overgrebet til politiet, end ofre for de andre typer. Det skyldes, at denne type voldtægt er helt entydig: Gerningsmanden kan ikke påstå at have misforstået ofrets signaler, ofret er uden skyld. Hun kan højest blive udsat for beskyldninger om at have været for dumdristig eller naiv i forhold til at have bragt sig i en farlig situation ved at befinde sig "på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt". Det er for de fleste menneskers vedkommende denne type overgreb, vi tænker på når talen falder på voldtægt.

Kontaktvoldtægt - Overgrebet vil også føles som overfald, men i disse tilfælde er gerningsmanden ikke ukendt for ofret. Det forudgående bekendtskab kan enten være af længere varighed, som når gerningsmanden f.eks. er en kollega eller ven, eller af kortere varighed, hvis det f.eks. er en person man har mødt og talt med til en fest. Til forskel fra overfaldsvoldtægt bringes spørgsmål om skyld og uskyld ofte på banen - "hun lagde nok selv op til det". I disse situationer argumenteres ofte med misforståelser: Manden har ikke forstået kvindens afslag.

Parvoldtægt - Det er sjældent, at parvoldtægt anmeldes: De færreste vil anmelde en partner, hvis de har børn sammen eller hvis de, trods alt, har tænkt sig at blive sammen. Til forskel fra de andre voldtægtsformer formodes parterne desuden allerede at have et seksuelt forhold. Parvoldtægt er oftest en del af et mønster i forhold til vold i hjemmet, og når det anmeldes, er det oftest i denne forbindelse.

Her ud over kan der være tale om gruppevoldtægt - det er de tilfælde, hvor der er flere gerningsmænd om samme offer. Denne type voldtægt er ikke almindelig, men ligesom overfaldsvoldtægt hører man ofte om det i medierne. Mange mennesker oplever derfor, at den primære voldtægtstrussel ligger inden for disse to kategorier. Selv om kontakt- og parvoldtægt efter alt at dømme udgør en større del af det samlede antal voldtægter og voldtægtsforsøg, end overfalds- og gruppevoldtægter gør.

Hvad siger loven?

Voldtægt er en forbrydelse, som har været kendt til alle tider i alle kulturer. I Danmark har der siden den første straffelov i 1866 eksisteret bestemmelser, som skulle forbyde seksuelle overgreb.

Voldtægt anses som den groveste seksuelle krænkelse og står som første bestemmelse i Straffelovens kap. 24; Forbrydelser mod kønssædeligheden (§§216-236):


§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten harhaft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

For udbygning af juridiske definitioner og strafudmålinger i forhold til voldtægt og andre typer af seksuelle overgreb: Straffeloven (udklip af kap. 24)

I gældende lovgivning defineres voldtægt altså som et samleje opnået ved vold eller trusler om vold (§216), eller ved anden ulovlig tvang end vold eller trusler om vold (§217).

Fuldbyrdet voldtægt indebærer, at der er opnået samleje, dvs. at penis er indført i skeden. Det betyder med andre ord, at der er tale om et heteroseksuelt forhold, hvor ofret er en pige/kvinde og gerningsmanden en dreng/mand.



Men ligesom samfundets normer og moral er under stadig udvikling, gør dette sig også gældende for lovgivningen. Det betyder bl.a., at man i 1981 også indførte det modsatte forhold - hvor drengen/manden er offer og pigen/kvinden gerningsmand, som strafbart. Seksuelle overgreb mellem mennesker af samme køn - dvs. i homoseksuelle forhold, er ligeledes forbudt (§225).

Anden kønslig omgang end samleje er også strafbart - f.eks. indføring af lem i mund eller endetarm, indføring af andre genstande i skeden eller grov beføling/onani (§224). Endelig straffes ikke bare fuldbyrdet voldtægt, men også forsøg på voldtægt eller forsøg på anden kønslig omgang (§21).

Bestemmelserne gælder både i og udenfor ægteskab/parforhold samt forhold til prostituerede, når andet samvær end det på forhånd aftalte påtvinges den prostituerede - seksuelt samvær med prostituerede under 18 år straffes, uanset om der er tale om voldtægt eller ej.

Ved vold forstås både mekanisk vold, f.eks. slag, spark eller fastholdelse, og trusler om vold, dels trusler der retter sig mod ofret selv, men også trusler der er rettet mod personer, som ofret er nært knyttet til, f.eks. ofrets barn.

Samleje med mindreårige, dvs. med børn under 15 år, er forbudt og straffes med fængsel i op til 8 år. Er der tale om tvang - altså voldtægt af mindreårig - regnes denne for særlig grov, og straffen kan derfor udvides til op til 12 år. Er barnet under 12 går straffen, uanset om der er tale om voldtægt eller ej, op til 12 år (§222).

Særligt grove voldtægter (stk. 2) kan også være gruppevoldtægter; dvs. voldtægter, hvor der har været flere gerningsmænd om samme offer. Eller situationer, hvor ofret har været i livsfare i forbindelse med f.eks. kvælningsforsøg eller brug af våben.

Som det fremgår af retningslinierne for strafudmåling ovenfor, er voldtægt en forbrydelse, der anses for meget alvorlig.

I voldtægtssager er ofret ikke, som man kunne tro, anklager, men vidne for en offentlig anklager. I følge lovgivningen, skal det bevises, at gerningsmanden havde forsæt, dvs. at han udøvede en bevidst handling, for at han kan dømmes. Dette kan være svært at bevise, idet det ofte vil være den enes ord mod den andens. Derfor diskuteres, hvorvidt man kan tale om uagtsom voldtægt - dvs. tilfælde, hvor gerningsmanden, trods manglende bevis, burde kunne regne ud, at der ikke var tale om frivillig sex.

Et eksempel er rustægt. Det er strafbart at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (§218, stk.2). Det omfatter bl.a. situationer, hvor pigen sover, er bevidstløs, stærkt beruset, fysisk lammet el.lign. Bestemmelsen gælder uanset, at gerningsmanden ikke er skyld i ofrets tilstand. Har gerningsmanden med vilje drukket ofret fuld, bedøvet hende el.lign., med det formål at udnytte hende, er det voldtægt efter §216.