Klasseundervisning

Introduktion
1 - Empati
2 - Hvor tæt kan man gå?
3 - For meget og for lidt
4 - Grænser
5 - Hvordan siger jeg fra?
6 - Personlige rettigheder og ansvar
7 - Kønsidentitet / kønsidentifikation

Introduktion

Nedenfor er listet en række øvelser. Øvelsernes mål er at træne elevernes færdigheder indenfor temaer, der er vigtige i forhold til forebyggelse af seksuelle overgreb. Nogle er udformet som diskussionsoplæg, mens andre er mere fysisk engagerende og handlingsanvisende. For alle øvelserne gælder det imidlertid, at de lægger op til at aktivere og involvere eleverne.

Øvelserne er udarbejdet som et samlet forløb, og kan benyttes som sådan. De er gradueret således, at der oparbejdes en grundliggende forståelse og opøves færdigheder til at håndtere og forebygge problemer, der kan opstå i forhold til seksuelle overgreb. Eleverne skal lære at sætte - og fastholde - egne grænser, og at respektere andres. At passe på sig selv og hinanden.

Underviseren kan også vælge at plukke i øvelserne, ud fra hvad der forekommer relevant for den enkelte klasse. Har klassen gennemgået et forløb med assertionstræning, konfliktløsning og mediation, kan man gå direkte til sagens kerne.

Temaøvelserne er bygget op omkring:

en forklaring af problemet - en vinkel i forhold til seksuelle overgreb

formålet med øvelsen

undervisningsmetode

henvisning til suppleringsmateriale

1 - Empati

Problem:
I forhold til seksuelle overgreb anføres manglende empati ofte som baggrunden for gerningsmandens handlinger. Han kan - eller vil - simpelthen ikke sætte sig ind i, hvordan det føles at være hans offer og hvilke langvarige konsekvenser, en voldtægt kan få for resten af hendes liv.

Formål:
At børnene lærer at sætte sig i andres sted. De skal forstå, at selv om de ikke har ondskabsfulde intentioner med deres drillerier, kan det godt gøre ondt.

Undervisningsmetode:
Statusøvelse og diskussion.



Hver deltager får hæftet en seddel på ryggen hvorpå der står en karakteristik (f.eks. smuk, grim, lugter af parfume, lugter af armsved, en god kammerat, ked af det, sjov, stille, voldsom, sexet, bøsse, almindelig, charmetrold, kedelig, truende, gammel, handikappet, muslim).

Der skal være nogenlunde lige mange behagelige, ubehagelige og neutrale roller. Det er vigtigt at give deltagerne en karakteristik, der ikke er i overensstemmelse med den enkeltes opfattelse af sig selv. Man kan lade drengene være piger og omvendt. Deltagerne kender ikke deres egen seddel.

Alle går nu rundt i lokalet mellem hinanden og reagerer på det, der står på ryggen af folk. De forstærker og karrikerer deres opførsel over for de andre og påtager sig nogle af de fordomme, som mange har overfor personer med bestemte karakteristika.

Bagefter fortæller hver enkelt, hvordan vedkommende oplevede de øvriges reaktioner på noget man ikke kendte. Øvelsen er velegnet til at indlede en diskussion om drilleri, udstødning, fordomme og mobning. Når mobning antager seksuel karakter, har det udviklet sig til sexchikane - et seksuelt overgreb.

Suppleringsmateriale:
For at anskueliggøre problemstillingen, kan i se afsnittet om sexchikane på videoen "Hvor går grænsen?" I kan også læse novellen "Det var hendes egen skyld" i antologien "Min krop er min".
Øvelsen kan suppleres eller erstattes med andre empatiøvelser fra materialet "Grib konflikten" + "Skolens sociale liv".
Ønsker I at gå videre med mobbetemaet, kan i se videoen "Og dem udenfor", og finde mere inspiration i "MOD VOLD" eller "Dit liv - dit valg?"

2 - Hvor tæt kan man gå?

Problem:
Nok har vi forskellige grænser for, hvor tæt vi har lyst til at være på andre mennesker. Men der er nogle overordnede retningslinier, guidelines eller fællestræk for, hvad vi i almindelighed finder ok. Problemet er, at ikke alle er opmærksomme på eller respekterer disse grænser, og hermed overskrides andres intimsfære (eksempelvis sexchikane).

Formål:
Med denne øvelse skærpes elevernes opmærksomhed på grænser for fysisk afstand. Det er vigtigt både at respektere egne og andres grænser.



Undervisningsmetode:
Grænseøvelse og diskussion.

Indledningseksempel: Eksempel på "uskyldig" grænseoverskridning - De fleste børn og unge vil finde ubehag ved, at læreren står og "puster dem i nakken" / vedholdende kigger over skulderen. Dette kan i praksis bruges som indledningseksempel, således at eleverne fysisk fornemmer, hvad det handler om. Samtidig undgår man at udstille en bestemt elev som "den uønskede person".

Øvelse: Eleverne stiller op på to rækker overfor hinanden (en face), den ene række står stille, mens elever fra den anden række nærmer sig (går tættere på). Én mod én. Når den stillestående elev synes, at nu er det tæt nok, siger han/hun STOP.

Variation: Lad flere elever nærme sig én elev. Det vil for de fleste hurtigere føles ubehageligt. På den måde anskueliggøres, at forskellige parametre gør sig gældende: Det betyder noget, hvem der nærmer sig (er det én man holder af og stoler på?), hvordan (truende eller venskabeligt) og hvor mange (hvis der er flere, vil man typisk hurtigere føle sig overmandet).

Tag en snak om, hvordan det føles, når nogen kommer for tæt på:

Hvordan føles det ubehageligt? Mærk efter! - Kan du f.eks. mærke det i maven?

Hvordan reagerer du, når nogen kommer for tæt på? Siger du noget, eller flytter du dig?

Hvor tæt man kan gå, er forskelligt fra person til person og som sagt forskelligt i forhold til hvem, der nærmer sig, og hvordan. Nedenfor er nogle bud på grænseafstande fra officielle til intime relationer. Tal om eksempler inden for hver af disse:

Officiel afstand / Orienteringsafstand
Fjern fase: > 10m.
Nær fase: 3,75 - 8m.

Social afstand / Flugtafstand
Fjern fase: 2,25 - 3,75m.
Nær fase: 1,3 - 2,25m.

Personlig afstand / Formel afstand
Fjern fase: 80 - 130cm.
Nær fase: 50 - 80cm.

Intim afstand / Intim afstand
Fjern fase: 15 - 45cm.
Nær fase: < 15cm.

Suppleringsmateriale:
Ja-Nej øvelser fra undervisningsmaterialet "Min krop er min".

3 - For meget og for lidt

Problem:
Vi har alle brug for kærlig og tilkendegivende omsorg. Men hvordan denne gives og modtages er forskellig. I overgrebssituationen er problemet ofte manglende forståelse for denne forskellighed.

Formål:
Denne noget teoretiske tilgang lægger op til en forståelse af de blandede og forvirrede følelser, man kan opleve omkring berøring. Og til en erkendelse af ens eget forhold til berøring, kombineret med en forståelse af, at denne oplevelse er individuel. Egne grænser må ikke overskrides - og det må andres heller ikke.

Undervisningsmetode:
Læreroplæg og diskussion.

Fortæl eleverne om de fire typer af berøring (eller manglende berøring) oplistet nedenfor. Der kan krydres med illustrationer og eksempler fra lærer og elever.



1) Manglende berøring
2) Positiv berøring
3) Forvirrende berøring
4) Udnyttende berøring




1) Manglende fysisk kontakt i barndommen kan medføre, at barnet føler, der er noget galt med det. Men hvis man har det skidt med berøring, skal man naturligvis ikke tvinges.

2) Ved positiv berøring menes følelsesmæssig varm og kærlig fysisk kontakt. Det kan være at nusse med et kæledyr, at få kram fra venner og familie eller fysisk kontakt under sport og leg. Denne type berøring efterlader en positiv følelse af at få eller dele - frem for en negativ følelse af at give eller at blive taget fra.

3) Forvirrende berøring omfatter en stor del af dagligdags berøring. Berøring kan klassificeres forvirrende når:

Modtageren ikke forstår - eller misforstår - giverens hensigter.

Den verbale og fysiske kommunikation ikke stemmer overens.

Berøringen ikke er af en art, som modtageren er bekendt med eller vant til.

Berøringen ikke passer med eller er i konflikt med de holdninger, værdier og den moral, som modtageren og/eller giveren har.

Forvirrende berøring giver anledning til blandede følelser. Man føler sig måske dum eller utilpas, selv om der ikke i sig selv er noget galt med berøringen. Det kan f.eks. være mor eller far, som siger, at barnet skal kysse onkel eller tante godnat. Her er det vigtigt, at barnet føler sig i sin gode ret til at fortælle mor og far, at han/hun ikke bryder sig om at kysse onkel godnat, fordi han lugter af cigar. Hvordan kan man ellers forvente, at barnet vil fortælle om mere problematiske berøringer? Et andet eksempel er, når barnet har fået nok af en venskabelig slåskamp, og modparten ikke vil slippe grebet.

4) Udnyttende berøring refererer til manipuleret og påtvunget berøring. Et af de mest ekstreme eksempler på dette er voldtægt, men det gælder også andre former for seksuelle overgreb. Desuden dækker det varierende former for vold (slag, spark mv.), mobning (skub, buskevand mv.) og mord/drab.


I relation til grænsesætningsøvelsen (øvelse 4) nedenfor kan det være givtigt for den enkelte elev at tænke over:

Kommer jeg fra en familie, hvor jeg modtager positive fysiske berøringer (kærtegn som at blive aet, krammet mv.)? Hvor jeg ikke modtager nogen fysisk berøring? Hvor jeg bliver påtvunget berøring? Hvor jeg bliver forvirret over berøring? Eller hvor berøringerne er tvetydige?

Hvordan rører jeg ved mine venner af samme køn som mig? Hvordan rører jeg ved venner af modsat køn? Bekendte? Mor? Far? Søskende?

Hvordan adskiller jeg de forskellige typer berøring?

Hvilke af disse typer berøring kender jeg til?

Øvelsen skal lære eleverne, at der findes god og dårlig berøring, og at de altid har ret til at sige fra, når de ikke synes, det er behageligt (lær at mærke efter, hvordan det føles - og reager!). Ingen har ret til at presse dem til berøring. Børn og unge som ved, de har ret til at sige nej og til at sætte spørgsmålstegn ved rimeligheden i at føle sig presset, får også kompetencer i forhold til at undgå seksuelle overgreb.

Suppleringsmateriale:
Er dette svært at forholde sig til, kan I se videoen "Min krop er min", som bl.a. omhandler ja-nej følelser og har eksempler på forvirrende berøring.
Læs evt. novellerne "En beskytter" og "De nøgne" fra antologien "Min krop er min".

Til top

4 - Grænser

Problem:
Typisk for ofre for seksuelle overgreb er, at de ikke har formået at sætte tydelige og forståelige grænser. Denne manglende egenskab bunder i manglende forståelse for, at der er grænser for, hvad man skal lægge krop til og finde sig i.

Formål:
Med denne øvelse skal eleverne visualisere sig selv og deres egen krop som et center, hvorfra andre mennesker kan komme mere eller mindre tæt på. Hvem står hvor i forhold til min intimsfære? Samtidig skal de lære, at alle mennesker har et sådant center. Og at ligesom man ikke skal lade andre komme tættere på, end man har lyst til, må man heller ikke komme tættere på andre, end de har lyst til.

Undervisningsmetode:
Grænseøvelse - tegning og selvreflekson.

Hvert barn får et stykke blankt papir, hvorpå der tegnes tre cirkler. Læreren demonstrerer på tavlen. En lille inderst, en større udenpå og en endnu større yderst.

I inderste cirkel står JEG og evt. KÆRESTE

I næste cirkel står NÆRMESTE FAMILIE og ALLERNÆRMESTE VENNER

I yderste cirkel står FJERNERE FAMILIE og ANDRE VENNER

Uden for yderste cirkel står ALLE ANDRE og FOLK, JEG IKKE BRYDER MIG OM



Eleverne fylder selv ud med navne i de forskellige kategorier. Og der diskuteres hvilke grænser cirklerne aftegner. F.eks.

Inderst: Det er kun mig, der må røre min tissekone/tissemand, evt. senere kæresten (+ læge).

Inden for næste cirkel: Nærmeste familie og allernærmeste venner må gerne give tantekys og kram/se mig nøgen.

Inden for tredie cirkel: Anden familie og venner må gerne give kys på kind, holde i hånd og hilse med et kram.

Uden for cirkler: Ingen kropskontakt - håndtryk eller hej frem for kram som hilsen osv.

Diskussionen om, hvilke grænser cirklerne aftegner vil både vise forskelle og ligheder. Det er vigtigt at fremhæve, at vi mennesker har forskellige grænser for, hvilken grad af intimitet, vi finder behagelig, og at de forskellige grænser skal respekteres. Man må ikke overskride andres grænser. Samtidig er der nogle fælles normer for ting, ingen bryder sig om. Skriv ned hvad det kan være (eksempelvis at blive spyttet på).

Hvorvidt papirerne skal "offentliggøres" må vurderes. Det kan være ubehageligt, at den ven, man har defineret som "allernærmeste ven" har defineret én selv som "andre venner" - på den anden side er det meget illustrativt for problematikken. Der vil desuden typisk være "kønspreference", således at drengene tillader drenge at komme tættere på (f.eks. i boldspil) og pigerne tillader piger at komme tættere på (f.eks. slyngveninder).

Øvelsen skal styrke hver enkelt elevs evne til at sætte grænser, inden de bliver overtrådt. Det skal ske ved, at hun eller han på forhånd har tænkt over og gjort sig klart, hvad man har lyst til - og hvad man ikke har lyst til. Hver elev gemmer sin seddel med navne og egne grænser påskrevet cirklerne. Formålet er, at eleverne løbende skal kunne se på den og eventuelt ændre på navnene i de forskellige felter eller på grænserne - eller blot kunne tage sedlen frem som en påmindelse og fastholdelse af egne grænser. (Som en slags dagbog).

Suppleringsmateriale:
"Hvor går grænsen?" undervisningshæftet om personlige grænser.

5 - Hvordan siger jeg fra?

Klare signaler og et overbevisende "Nej"

Problem: Taler man med gerningsmænd til voldtægter og andre seksuelle overgreb, vil man ofte høre, at de har en helt anden opfattelse af hændelsen end ofret. Selv om ofret mener at have sagt fra, oplever vi gentagne gange gerningsmanden sige, at han troede hun også havde lyst - at hendes nej blot var en del af "spillet". For at forebygge overgreb er det derfor vigtigt at oparbejde evnen til at give tydelige signaler og til at aflæse dem.

Formål: At gøre eleverne bevidste om egne og andres signaler. Det er vigtigt at forstå, at alle har ret til at sige nej. Man har om ikke pligt til, så i hvert fald ret til, at passe på sig selv! I øvelsen ovenfor har eleverne forholdt sig til grænser for, hvad de hver især vil være med til. Nu skal de lære at opsætte og fastholde disse grænser.

Undervisningsmetode: En snak om forskellen på flirt og alvor. Metoder til klare afvisninger i form af sprog og signaler, eksemplificeres efter gennemgang ved billedanalyse og forumteater.

Man kan ikke forvente, at andre mennesker kan gætte, hvad man ønsker sig eller har behov for. Det er derfor vigtigt at udtrykke sine følelser ærligt, klart og tydeligt. Nedenfor er skitseret nogle teknikker, med hvilke eleverne skal lære at udtrykke et afslag, klart og insisterende. Selvsikker opførsel er svær at argumentere imod og lægger ikke op til manipulation. Via indlæringen af teknikkerne styrkes først selvsikkerheden, siden selvtilliden og selvværdet.

Eleverne skal lære at afværge potentielle krænkere ved at sige "nej" - venligt, men bestemt. Indledningsvis kan de øve sig i at sige "nej" til et "ufarligt" spørgsmål f.eks. "må jeg låne din bold?". Denne øvelse kan komme dem til gode i forhold til, at det skal være naturligt for dem at sige nej til potentielle farer. Eleverne skal lære de forskellige specifikke teknikker, som samlet resulterer i et klart og tydeligt nej.

Kropssprog:

Kroppens position: Lige skuldre, ret ryg og hovedet holdt højt giver et selvsikkert kropssprog, som understøtter den verbale besked. Elever, som har en uopmærksom, svag kropsholdning, skal have ekstra opmærksomhed i forhold til at lære denne basisfærdighed.

Ansigtsudtryk: Ansigtsudtrykket skal svare til den besked, man ønsker at levere, og må ikke forvirre signalerne - f.eks. forstyrrer det signalværdien, hvis man smiler, mens man siger nej. (Prøv f.eks. at læne dig kærligt smilende ind over bordet mens du siger "jeg hader dig").

Øjenkontakt: Eleverne skal øves i at fastholde øjenkontakt med den person, de vil give en klar besked. Øjenkontakt understøtter det verbale budskab.

Mekanismer i "Nej":

Sig "NEJ": Eleverne skal i praksis sige ordet "Nej", frem for at bruge andre svagere fraser som f.eks. "Njar, det tror jeg ikke...", "Hm, jeg ved ikke rigtig...", "Helst ikke..."

Ryst på hovedet: Eleverne øver sig i at ryste hovedet fra side til side, for at underbygge deres verbale nej.

Undgå forklaringer: Forklaringer giver rum til at andre kan argumentere, presse eller manipulere. Eleverne skal lære ikke at give forklaringer eller undskyldninger for deres nej. Det er ikke altid, man "skylder en forklaring".

Gentag: Det kan vise sig nødvendigt at gentage sit "Nej", før det bliver "hørt og forstået". Derfor bør eleverne indlære at gentage deres nej ved at afprøve det i praksis.

Klassediskussion over modellen om et svagt og et stærkt "Nej":

	Svagt "Nej"	Stærkt "Nej"
Krop	Sammenbøjet, fravendt	Ret ryg, en face
Ansigt	Smilende	Alvorligt udtryk
Øjne	Ser væk	Øjenkontakt
Hoved	Bortvendt	Rank, ryster nej
Nej	"Det tror jeg ikke"	"Nej"
Forklaring	Finder på undskyldninger	Ingen forklaring
Gentagelse	Finder på undskyldninger	Fastholder nej

Billedanalyse - Find billeder, fotos eller tegninger, af mennesker i forskellige "positurer". Billederne fremskaffes enten af underviseren eller af eleverne selv. Se på billederne sammen - hvilke signaler sender personerne på billederne?

Forumteater - Ét er teori, noget andet praksis. Selv om man har talt om, hvad man bør gøre i en given situation, er det ikke altid så let, når man står i den. For indlæringen er det en god ide at "prøve det på egen krop". Hertil er Forumteater en god metode.

Eleverne kommer med egne eksempler på en problematisk historie om overskridelse af grænser. Er det svært at komme i gang, kan man lægge ud med en brainstorm og lade historierne tage udgangspunkt i den. Historien skal have et negativt forløb og en negativ slutning. At historierne kommer fra eleverne selv frem for at være givne, sikrer at de ligger på det rette "niveau" og har relevans.

Historierne fremstilles som skuespil uden afbrydelser (begynd med et "mindre farligt"), med læreren i rollen som en "joker", der styrer slagets gang - og stopper spillet inden det voldsomme klimaks, således at chikane, vold, voldtægt osv. blot antydes.

Når et skuespil er fremført efter den oprindelige historie, med negativt klimaks, "spoles filmen tilbage", og man starter på ny. Denne gang stopper tilskuerne spillet (der markeres ved at sige STOP), hver gang de ser en mulighed for, at ofret kunne have ageret anderledes og have forebygget den negative slutning. Når spillet er stoppet, kan den elev, der har markeret, enten fortælle, hvad spilleren skal gøre anderledes (ud fra de før lærte færdigheder), eller gå ind og overtage rollen for at vise det. Der kan være mange STOP undervejs, men der kan også være muligheder som tilskuerne ikke ser, og som "jokeren" derfor går ind og viser.

Et spil, der i udgangspunktet kun tog nogle minutter, kan således udvikle sig til en længere seance. Det er derfor ikke sikkert, at der er tid til at gennemspille dem alle - vælg dem ud, som er bedst egnede, og stop inden eleverne mister interessen.

Efterfølgende diskuteres, hvordan det virkede at benytte de nylærte færdigheder til at ændre på skuespillernes ageren. Anden gennemspilning skal have en positiv slutning og til alles tilfredshed. Det er vigtigt at nå frem til, at der altid er flere muligheder for, hvordan man kan reagere i en given situation, og at de valg vi tager, har konsekvenser.

Suppleringsmateriale:
Selvværdsøvelser findes f.eks. i materialerne "Dit liv dit valg?" og "MOD VOLD". I sidstnævnte findes også beskrivelser af assertionstræning og mediation.
En beskrivelse af Forumteater findes bl.a. i "Forældrene på banen".

6 - Personlige rettigheder og ansvar

Problem: Ofre for seksuelle overgreb mangler ofte grundlæggende selvværd og en opdragelse, som kan overbevise dem om, at de har ret til at sige fra, når de ikke har lyst til at være med længere. Samtidig ser vi det problem, at mange ofre isolerer sig med overgrebet - de er helt alene med store problemer, som de burde få hjælp til at komme over.

Formål: I denne øvelse præsenteres deltagerne for rettigheder og ansvar. Der er forskellige bud. Målet er at nå frem til en fælles enighed og forståelse, eventuelt som klasseregler.

Undervisningsmetode: Sammenlignende studie som udgangspunkt for etablering af fælles klasseregler, konfirmeret i plakatudformning.

Oplistede rettigheder og ansvar gennemgås, skemaet kan evt. kopieres på overhead. Der kan kombineres med Menneskerettighederne og Børns Rettigheder. Se hvilke steder, der er sammenfald og, hvor der er forskelle.

Diskuter i klassen, hvilke rettigheder og pligter I i fællesskab kan blive enige om, der er vigtige i jeres samvær. Lav en plakat, hvor klassens regler er beskrevet, og hæng den op.



Suppleringsmateriale:
Menneskerettighederne og Børns Rettigheder kan findes på www.un.dk.
Se også: "Personlige Rettigheder" i bogen "Undgå vold og voldtægt".

7 - Kønsidentitet - Kønsidentifikation

Problem: I stort set alle voldtægtssager er der tale om, at en mand har voldtaget en kvinde. Det er altså en kønsbestemt kriminalitetsform, hvor ofret er en kvinde, og geningspersonen er en mand. En naturlig forklaring herpå er de kønsroller, vi pålægges og påtager os allerede fra en tidlig alder. Drenge som aggressive og piger som passive. Mænd med lavt selvværd er overrepræsenterede blandt gerningspersonerne, ligesom kvinder med lavt selvværd er overrepræsenterede blandt ofrene.

Formål: Det er vigtigt tidligt at være opmærksom på, hvordan vores kønsidentifikation skabes. Er vi tilfredse med den, er den misforstået, og er der andre modeller, som kan øge menneskers selvværd? Kan det negative og voldsomme fokus på sex i f.eks. sprog (kaldenavne og bandeord) og billedmateriale (sex som afstrafning i porno) vendes til noget positivt?

Undervisningsmetode: Kønsopdelt undervisning - hvad tænker vi om os selv og hinanden? Sprog- og billedanalyse.

Sprogbrug - Klassen opdeles i en pigegruppe og en drengegruppe. Hver gruppe får nu til opgave at skrive alle de ord ned for deres eget køn, som de kan komme i tanker om. Når det er gjort, diskuterer de, hvilke ord de regner for neutrale, positive og negative (tegn cirkler om ordene i tre forskellige farver ud fra dette). Herefter skal de forholde sig til, hvordan de har det med at blive kaldt disse ord/at disse ord bruges om deres køn. Ud fra dette skal henholdsvis pigerne og drengene blive enige om, hvilket ord de ønsker brugt om deres eget køn - til alles tilfredshed (understreg dette).




Herefter skriver de alle de ord ned, de kender for det modsatte køn. Hvilke er neutrale, positive og negative, og hvordan tror I, de andre har det med disse ord (der tegnes på samme måde cirkler om).

Pigerne og drengene bytter sedler for at se, hvad de andre tænker og mener. Til sidst diskuteres i plenum. Hvilke ord blev man enige om at bruge? Det er nu dem der bruges! (Indfør evt. "bandekasse").

Hvordan kan det være, at sprog er så følelsesladet?

Billeder - Del igen pigerne og drengene op i to separate grupper og lad dem se på billeder af personer af deres eget køn fra aviser og blade (de kan evt. selv finde dem og tage dem med i klassen). Hvordan fremstilles deres køn? Hvad finder de neutralt, positivt og negativt ved billeder af deres eget køn - og hvordan vil de gerne selv være?




Herefter billeder af det modsatte køn - med samme overvejelser. Hvad tror I, de andre mener om jeres og deres eget køn? Til sidst fremlægger pigerne og drengene for hinanden.

Hvad er en rigtig m/k? - Endnu engang deles klassen op i piger og drenge.

Pigerne diskuterer nu, hvad en rigtig kvinde er - hvem er deres forbilleder, og hvordan vil de gerne være som voksne?

Drengene diskuterer, hvad en rigtig mand er - hvem er deres forbilleder, og hvordan vil de gerne være som voksne?

Karakteristika kan f.eks. være:

Dernæst diskuterer pigerne, hvad en rigtig mand er, hvem er deres forbilleder, og hvilken type ville de falde for?

Drengene diskuterer, hvad en rigtig kvinde er, hvem er deres forbilleder, og hvilken type ville de falde for? Dette ud fra samme kriterier.

Endelig diskuterer pigerne, hvad drengene mon ønsker sig af en kvinde, og drengene diskuterer, hvad pigerne mon ønsker sig af en mand.

Der fremlægges og diskuteres i plenum. Hvilke forskelle og ligheder fremstår? Og passer deres forestillinger om, hvad piger ønsker sig af drenge – og omvendt?

En rigtig m/k eller et rigtigt menneske? -
Prøv at vende beskrivelserne om. Når beskrivelsen af den rigtige mand læses op, forestiller I jer, at det er en kvinde, og når beskrivelsen af en rigtig kvinde læses op, forestiller I jer, at det er en mand.

Virker det ok eller forkert? Og hvis det virker forkert, hvordan kan det så være - stilles der forskellige krav til mænd og kvinder, eller er det alment menneskelige krav/ønsker?

Diskussionen kan føres videre til en snak om, hvordan mennesker, der falder udenfor disse krav - eller måske indbildte krav - har det.

- Er der forskel på, hvordan mænd og kvinder reagerer på: Ikke at være smukke, ikke at have et job, ikke at have penge, ikke at være stærke, ikke at være gode til sport, ikke at være kreative, ikke at kunne få børn, ikke at kunne få en kæreste, ikke at være vellidte osv.?

- Er det muligt at finde andre værdier i livet? Og hvordan? (Alle mennesker kan noget, men ikke nødvendigvis det, de forestiller sig, at de skal - hvordan bliver man så tilfreds? Og hvordan behandler vi mennesker, som ikke lever op til vores krav?).

- Er det muligt at give udtryk for sine følelser på konstruktiv vis frem for at fortrænge dem - og samtidig blive opfattet som henholdsvis feminin eller maskulin, eller overordnet menneskelig?

- Det er ikke sundt (måske ligefremt farligt) at undertrykke aggressioner og vrede, men vi må ikke øve vold mod andre... hvad med en boksebold, skrigerum eller lignende?

- Det er ikke sundt at fortrænge sorg. Hvem kan du tale med, og hvor kan du græde ud?

- Hvordan finder du glæde, og hvordan udtrykker du den?

- Hvordan gør du opmærksom på dig selv, og hvordan gør du positivt indtryk på andre?

Suppleringsmateriale:
Til Sprog: Lav tekstanalyser på div. sangtekster.

Til Billeder: Hvad er fantasi og hvad er konstruktion? Idoler, fotomodeller.

Til et rigtigt menneske: Læs eksemplet i "Parat til sex" s. 39 - 40 og suppler med at diskutere kønsrollerne i klassiske eventyr.

Til seksualundervisningen: Videoen "Sex & Bolle", suppler med videoen "Hvor går grænsen?". Som case at diskutere ud fra kan I se på www.ung-bladet.dk - her findes bl.a. en historie fra en dreng, som har det skidt med at have forgrebet sig på en pige - og andre unges reaktioner på hans historie. Tjek også andre steder på sikkerflirt. På link- og litteraturlisterne er der bud på, hvor man kan få oplysninger og historier. Henvis desuden til f.eks. www.sexlinien.dk og www.lysthus.dk for anonym rådgivning, brevkasse mv.

Til top